Telefon: 48 25 13 00

mandag-fredag (kl 9-12 og 13-14)

E-mail: info@smerteteam.dk

Vi har gennemført en undersøgelse af 306 patienter, som har været behandlet i Den Private Smerteklinik i perioden 2006-2008, og sammenlignet livskvalitet, anvendelse af medicin, tilstedeværelse af depression og/eller angst, økonomiske forhold og antal besøg hos praktiserende læger ved start af behandling og 21 måneder senere.

141 patienter modtog udelukkende individuelle behandlinger, mens 165 tillige blev behandlet i grupper. Svarprocenten ved efterundersøgelsen var 63 (174 patienter).

1. Bedre Livskvalitet

Majoriteten af patienten havde en forbedret livskvalitet små 2 år efter behandling på klinikken. Flere havde forbedring af den mentale komponent, færre på den fysiske. 52% af patienterne havde en ’sikker’ øgning i deres livskvalitet ved efterundersøgelsen knap 2 år efter behandlingens påbegyndelse. Flere patienter i gruppebehandling havde sikker øgning af livskvalitet (61%), sammenlignet med patienter som udelukkende havde modtaget individuel behandling (41%). Tabellen viser delresultater.​​

2. Depression og angst

Det gennemsnitlige niveau for både depression (Beck) og angst (Beck) faldt hos alle grupper af patienter, når gennemsnitlige værdier ved behandlingens start blev sammenlignet med tilsvarende værdier små 2 år senere. Kun hos patienter som var behandlet i grupper var faldet ’sikkert’ (statistisk signifikant).

3. Økonomiske forhold

Behandlingsforløb I Den Private Smerteklinik har været medvirkende til at patienters økonomiske og sociale forhold er blevet afklaret fra midlertidige ordninger (sygedagpenge, kontanthjælp og revalidering) til permanente ordninger (arbejdsindkomst, pension).

Ved behandlingens start var i alt 96 patienter på midlertidige ordninger. Ved efterundersøgelsen var 72 af de 96 (75%) overgået til permanente ordninger: 25 havde lønindkomst, 39 patienter havde fået pension og 8 patienter var uden offentlig støtte.

4. Anvendelse af medicin

Anvendelse af medicin ved behandlingens start er sammenlignet med anvendelsen af medicin ved behandlingens afslutning og ved efterundersøgelsen 21 måneder senere.

Der blev påvist følgende signifikante ændringer i løbet af behandlingen på klinikken:det gennemsnitlige forbrug af morfin præparater faldt

anvendelsen af beroligende midler og sovemidler faldt

anvendelsen af ’gigtmidler’ faldt anvendelsen af epilepsimidler og lavdosis antidepressive midler steg

I tiden mellem afslutning på klinikken og efterundersøgelsen påvistes:​

anvendelsen af morfin præparater faldt yderligere

anvendelsen af epilepsimidler og lavdosis antidepressive fortsatte uændret

faldet i anvendelsen af beroligende midler og sovemidler fortsatte uændret

anvendelsen af ’gigtmidler’ øgedes til niveau før behandling på klinikken

5. Søgning af lægehjælp hos praktiserende læger

Patienters henvendelse til praktiserende læge på grund af smerter blev undersøgt før og efter behandlingsforløbet.i Den Private Smerteklinik.

Der fandtes et signifikant fald i henvendelser, som gennemsnitlig faldt fra 9.5 besøg til 5.7 besøg pr. år.

Sammenfatning

For flertal af patienter kan et behandlingsforløb på tværfaglig smerteklinik påvises at have effekt på livskvalitet, anvendelse af medicin og søgning af lægehjælp næsten 2 år efter henvisning til behandlingen. Resultaterne peger på at der er fordele forbundet med at patienter behandles i grupper, hvor de har mulighed for samvær med andre smertepatienter..

Den originale artikel om Den Private Smertekliniks behandlingsresultater findes

publiceret i Scandinavian Journal of Pain, 2012, p 99-105.​

​✩ ✩ ✩ ✩ ✩

Vurderet 5 / 5 stjerner på baggrund af mere end 18 anmeldelser på​ Facebook

​Firmainformation

Smerte Team ApS

CVR: 29401470

Adresseinformation

Stationsalleen 42

2730 Herlev

Kontaktinformation

Telefon: 48 25 13 00

mandag-fredag (kl 9-12 og 13-14)

E-mail: info@smerteteam.dk