Hvem kan blive patient på Den Private Smerteklinik
Dine smerter skal være kroniske, det vil sige, have varet mere end 6 måneder, og der skal også være behov for en behandling, som ikke kan varetages af din egen læge. Du skal også være undersøgt tilstrækkeligt til, at andre behandlingsmuligheder ikke kommer på tale.
Vi modtager mange forskellige typer smertepatienter for eksempel:
patienter med smerter i bevægeapparatet, rygsmerter, fibromyalgi, piskesmæld, nerveskader, skader efter trafikuheld eller arbejdsulykker, smerter som følge af sukkersyge eller kræftbehandling eller smerter ved gigtsygdomme.
Forløbet kan strække sig fra få måneder til mere end ét år.



