Første gang du møder hos os, vil vi kortlægge smertetilstanden.


Kroniske smerter indebærer en blanding af

legemlige skader

psykologiske reaktioner og

sociale konsekvenser heraf.

Vores umiddelbare opgave er nøje at vurdere netop din situation for at kunne skræddersy behandlingen, der er målrettet til dine smerter og symptomer.Du får en samtale med en læge, en psykolog, en socialrådgiver og en fysioterapeut.


Lægen taler med dig om hele forløbet, hvilke undersøgelser og behandlinger du indtil nu har modtaget, hvilken medicin du har anvendt, og hvordan den virkede. Du vil også blive klinisk undersøgt. Målet er at finde I frem  til, hvilken medicin der giver den bedste hverdag for dig.
Psykologen taler med dig om, hvordan du har reageret på smerterne, hvorledes dit liv har formet sig indtil nu, og hvilke planer du har for fremtiden.
Socialrådgiveren taler med dig om, hvilke økonomiske og sociale konsekvenser smerterne har haft  arbejdsmæssigt og socialt. Hun vurderer også, om der findes hjælpemuligheder, som endnu ikke er taget i anvendelse.
Fysioterapeuten vurderer dine muligheder for at gennemføre almindelige daglige gøremål -  ikke alene arbejdsmæssigt men også i hjem og fritid.

Når vi alle sammen har talt med dig, fastlægger vi i fællesskab det behandlingstilbud, som vi anser, vil være bedst for dig. Hvis du accepterer vores forslag, starter vi behandlingen så hurtigt som muligt.

Den gennemsnitlige behandlingstid på vores klinik er 6 måneder.  

Den Private Smerteklinik
Tværfagligt SmerteTeam
Stationsalleen 40-42
2730 Herlev
Tlf. 48251300

post@smerteteam.dk





Du har ret til at blive behandlet gratis på vores klinik, hvis du ikke kan blive behandlet på en offentlig smerteklinik inden for 4 uger efter henvisning fra din egen læge.

Tjek ventetiderne her


(klik på billedet for at se video, hvor Kirsten guider dig)

Video & hjemmeside
er produceret af:

Young Care

www.youngcare.dk